Webudvikling har hidtil kun være muligt på computeren, og langt de fleste arbejdstimer som udvikler foregår da stadig også foran en computerskærm eller to.
Flere og flere ting bliver dog mulige på telefonen, og i takt med at vi er mere på farten, er der blevet udviklet apps til de webudviklere, som gerne vil kunne arbejde, når de er på farten, uden nødvendigvis at skulle bruge en computer.
I denne artikel giver vi dig 4 apps, som enhver webudvikler bør have på sin telefon.
1. Google Analytics appen
Driver man en hjemmeside eller app, så er Google Analytics et uundværligt værktøj. Google Analytics var oprindeligt lavet som et browserbaseret værktøj, og var i stor udstrækning optimeret og udviklet til at blive brugt på større skærme.
Google Analytics har dog taget den mobile udvikling til sig, og blev således for få år siden udgivet som app til både Android og iOS.
Med Google Analytics appen, kan du nemt og hurtigt holde øje med dine besøgende, mens du er på farten, hvor du måske alligevel ikke har ret meget andet at give dig til. Du kan f.eks. endelig få taget et dybere kig på hastigheden på din hjemmeside – en opgave du ellers ikke har haft tid til i hverdagen.
2. VT View Source til Android
Udviklere vil helst se ting i kode, og i Chrome har man f.eks. muligheden for at ”inspecte” og ”View source”, hvis man vil se, hvilken kode der gemmer sig bag en hjemmeside.
Dette er dog som standard ikke muligt i Chrome browseren til Android, og det er derfor du bør hente appen VT View Source.
Denne app gør det nemlig muligt at se kildekoden bag en hvilken som helst hjemmeside, så du selv når du kun har en mobil ved hånden, kan se, hvilken kode der findes bag konkurrenternes sider.
3. WordPress app
Alle der arbejder med hjemmesider, har på et tidspunkt arbejdet med WordPress.
WordPress fungerer egentlig ret fint på mobile enheder, fordi kontrolpanelet er responsivt, men vil ud have en helt perfekt oplevelse med WordPress på mobilen, så skal du have fat i den dedikerede WordPress App.
Med WordPress appen, kan du udgive indlæg, skrive kommentarer og i det hele taget vedligeholde din WordPress side direkte fra mobilen.
4. AndFTP
Med AndFTP får du et FTP-program direkte på din mobiltelefon. Med AndFTP, kan du forbinde til din server hos din webhosting-udbyder og uploade filer, ændre i tilladelser eller måske noget helt tredje.
Denne app er specielt god, hvis du f.eks. tager billeder eller optager video på farten som skal bruges på hjemmesiden med det samme. Så kan du tage billedet med din telefon, uploade det til din server, og sende en besked til din webmaster og bede ham om at publicere dem – super nemt og effektivt!