Simon Hansen: Velkommen til endnu et gæsteindlæg, fra en app-producent, som har lavet en af de smarte apps på markedet, som desværre endnu ikke er specielt populære! Hvis du gerne vil tabe dig, så bør du helt klart læse videre og se, om denne app i nok skulle være noget for dig!
(Gæste indlæg) – Smarte Apps – “BodyBeat”
Det er blevet januar og nytårsfortsættene skal have en ordentlig skalle. De fleste kaster sig over quick-kure fra Lene Hanson med flere, diverse “host” apps i App Store der alle lover guld og grønne skove og resultater uden egentlig indsats. Men inderst inde ved vi godt at det der virker er at man på den lange bane indtager færre kalorier end man forbrænder.
Hvordan sikrer man sig så at det er tilfældet? Man kan gå den langsommelige, men sikre vej, med at tælle alle kalorier man indtager og forbrænder ved motion. Det synes de færreste er sjovt i længden og når vægten stopper med at gå den rigtige vej mister vi motivationen og falder tilbage til vores gamle vaner.
Derfor har Upbeat Software ApS udviklet BodyBeat til iPhone for at løse netop dette problem. BodyBeats ultimative mål er at du som bruger skal bruge så lidt tid som muligt på at registrere din kost og træning, men stadig have fuldt overblik over regnskabet og dit vægttab. Der er flere af denne type apps i AppStore, men BodyBeat har specifikt fokus på at minimere dit tidsforbrug og være så korrekt som muligt. Derfor skal du ikke trykke på 8 ting før du kan registrere at du har drukket 2 dl mælk. Har du netop drukket et glas mælk og spist en pære trykker man
i BodyBeat på tallerkenen i bunden og + på et glas mælk og + på en pære og vælger gem, sværere er det ikke. Men BodyBeat er smartere end det, så hvis du altid spiser havregrød med æble, kanel og minimælk til morgenmad kan du gemme det som en favorit og dermed skal du kun trykke + på havregrød med mælk, kanel og æble og så gem. Da vi oftests spiser det samme til mange måltider vil denne favorit-funktion gøre livet noget lettere for de personer der vælger kalorietæller vejen. Så BodyBeat forsøger at være blandt de mange smarte apps som
folk bruger hver dag og forhåbentlig hjælper folk til at opnå et varigt vægttab.
I forbindelse med kostregistrering fordeler BodyBeat det daglige anbefalede energiindtag på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Til hvert måltid husker BodyBeat hvad du oftests spiser og fortæller dig hvis du spiser flere kalorier til det enkelte måltid end anbefalet samt om du for eksempel får for lidt protein eller for mange kulhydrater i løbet af dagen. Når man træner får man i BodyBeat tildelt bonus-kalorier, som gør det noget lettere at holde motivationen i længden. Selvom formlen siger indtag færre kalorier end man forbrænder, så har den nyeste forskning vist at man kan hjælpe sig selv ved at vælge den rigtige kost. Diogenes EU-projektet fandt frem til at du skal spise flere proteinholdige fødevarer og mindre raffineret stivelse. Og hovedsageligt bør man spise flest fødevarer med lavt glykæmisk indeks (gi værdi). Derfor indeholder BodyBeat også glykæmisk indeks for de fleste almindelige fødevarer og har en tips og tricks del som forklarer hvilke fødevarer og hvilken træning man bør fokusere på. Se demovideo og læs meget mere om BodyBeat på https://www.bodybeatapp.com eller følg
BodyBeat på vores nye facebook side https://www.facebook.com/bodybeatapp hvor vi lover at der kommer en masse nyttig og relevant information. Så du kan få endnu mere success med dit vægttab og BodyBeat!

